<--Tilbage til rolan.dk



Interessegruppe for forældre til børn med GUU/GUA
Se osse denne tekst om GU, GUA, GUU
Få også flere infomationer om lignende handicaps på www.adhd.dk

Hvordan er børn med GUA?

Børn med GUA er normaltbegavede og kan umiddelbart virke upåfaldende. I næste øjeblik kan man dog opleve den skrøbelige og modsætningsfyldte personligheds vanskeligheder med at indgå i sociale relationer.

Den grundlæggende vanskelighed for en person med GUA antages at være en nedsat evne til at regulere følelser.

Børn med GUA har tendens til at forstå verden meget konkret og kan blive meget frustrerede over at andre mennesker dog ikke også bare kan være lige så konkrete. De opleves ofte som følelsesmæssigt meget svingende, har det svært med forandringer og kommer nemt i affekt. De kan have stor trang til at præstere det ypperste for at opleve sig selv som "gode nok", hvilket sammen med en svingende realitetssans kan udløse store frustrationer.

De kan være meget omsorgsfulde, kreative, charmerende personer, men deres vanskeligheder gør at de ofte misfortolker og misforstår andre menneskers handlinger og intentioner. Derfor kan det ofte fra deres synsvinkel se ud som om de bliver uretfærdig behandlet, fordi de ikke selv forstår deres egen del i en situation. Og det kan være svært for dem at acceptere andre menneskers tanker og følelser og at lære at forstå sociale regler.

Da de således har svært ved at regulere deres adfærd og tilpasse sig i forhold til situationen, kommer de tit til at opføre sig "upassende" enten ved handlinger eller udtalelser - og ender i sociale konflikter.

Personer med GUA kan kort sagt virke meget egoistiske - ikke mindst fordi de har et stort behov for at føle kontrol over deres tilværelse. Det kan bl.a. betyde at de ikke viser den store interesse for andres oplevelser, hvis de ikke lige passer ind i deres eget verdensbillede. De har simpelthen svært ved at omstille sig og at se sagen fra et andet synspunkt.

Andre følger af deres vanskeligheder kan vise sig som nedsat evne til at kunne skelne mellem det vigtige og det mindre vigtige, og tendens til at fortabe sig i detaljer, så fx en forklaring bliver utrolig lang og med så mange svinkeærinder undervejs at meningen kan gå tabt.

Børn med GUA opleves almindeligvis som ret ustabile; Nogle gange kan de klare en masse, andre gange kan de klare overraskende lidt. Reaktionerne over frustration kan fx være at tale højt og uden ophør, tale med sig selv, udføre tvangshandlinger, fantasere overdrevent - måske om skræmmende ting, have angstanfald, generel angst eller frygt for specielle ting. Disse reaktioner varierer dog meget fra person til person.

I perioder kan børn med GUA udvise en usædvanlig optagethed af bestemte tings overflade, smag, form eller lugt. Der kan ses mærkelige spisevaner, hvor de kun vil spise bestemte ting på meget bestemte måder - eller er helt ude af stand til at mærke mæthedsfølelse. Der kan også være en forsinket motorisk udvikling eller fx ekstrem lydfølsomhed. Nogle føler ubehag ved et let kærtegn, eller ved egen berøring af visse ting, fx vat, hvorimod de henrykte kaster sig ud i voldsomme berøringer fx i tumleleg. Vanskelighederne kan give sig mange forskellige udtryk.

Behandling

Med passende behandling og pædagogisk indsats samt tålmodighed kan personer med GUA lære og udvikle sig gennem hele livet. Struktureret undervisning, kognitiv miljøterapi og evt. antipsykotika for at dæmpe angstilstande er den behandling man med held p.t. tilbyder personer med GUA. Alternativt kan man forsøge med fx sensorisk terapi eller musikterapi. Jo tidligere børn bliver diagnosticerede og får tilbudt en passende behandling og undervisning, jo bedre klarer de sig op gennem barndommen og senere i voksentilværelsen.

Det er af allerstørste vigtighed at en person med GUA bliver behandlet - og dermed også undervist - på grundlag af sine individuelle omstændigheder og forudsætninger. Personer med GUA er lige så forskellige som alle andre. Men de har en sarthed som altid vil gøre deres liv til en udfordring, og som de derfor behøver støtte til at møde.


Forældres eksempler fra virkelighedens verden:

"Han kan kun lege med kammerater hvis han kan kontrollere legen. Tit vil de godt lege med ham, fordi han er så fuld af gode ideer, men de bliver træt af hans behov for at bestemme alt."

"Han har tendens til at forstå verden meget konkret; det opleves specielt når han møder begreber, han ikke har lært/fået forklaret: Fx tog det lidt tid at begribe at næsen ikke gik glip af noget ved at blive snydt."

"Når han spørger hvad klokken er, og man svarer "halv to", vil han oftest rette med fx "Nej, den er et minut over halv to!" eller lignende. Det er ikke for at være fræk eller grænsesøgende, men fordi han tjekker sin verdensopfattelse, søger en stabil verden - kan vi blive enige om at den er præcis sådan?!"

"De forskellige mademner må ikke røre hinanden på tallerkenen, de bliver spist i rækkefølge, og man skal ikke tro man bare sådan lige kan introducere noget nyt."

"Hvis man ikke gør for meget ud af hans modvilje overfor fx en ny aktivitet, vil han som regel i løbet af lidt tid acceptere det og også få noget ud af aktiviteten. Hvis han kan forstå meningen med at han skal lære eller gøre noget, er han som regel motiveret og samarbejdsvillig, for så har han jo en fornemmelse af, at en indsats kan betale sig."

"Han er afhængig af en vis ensartethed og forudsigelighed for at holde forvirring og angst på afstand. Nogen gange leger han dét, han lige har oplevet, hørt om eller set i TV om og om igen. Eller han ser de samme videoer gentagne gange - især TV for mindre børn virker beroligende på ham, fordi det er forudsigeligt og indeholder mange gentagelser."

"Han hører de samme historier, ser de samme film, shows, videoer igen og igen for at sige replikkerne, som han kan næsten udenad."

"Han taler og taler meget detaljeret, fordi han ikke kan sortere det uvæsentlige fra."

"Han er nødt til at færdiggøre sætninger og lange minutiøse fortællinger. Hvis man stopper ham bliver han rasende eller afsindigt ked af det. Hans verden går i stykker, hvis sammenhængen i hans talestrøm går i stykker."

"Efterhånden har jeg et indre radar der afsøger mængden for personer med et anderledes udseende, så jeg kan trække ham i en anden retning. Hans pegen og højlydte kommentarer er meget pinlige for mig."

"Han kan fx finde på hæmningsløst at udtale sig om meget private ting til helt fremmede mennesker."

"Strukturen skal han have udefra i form af faste, tydelige rammer og regler, og beskeder om præcist hvad han skal hvor, hvornår, hvorfor og med hvem. Og så skal man huske altid at tilføje "med mindre, der sker noget, som gør, at vi er nødt til at ændre det"."

"Hvis vi går en tur skal det være med et formål - hvis jeg ikke kan definere et formål og insisterer på at han skal med, bliver han rasende og nægter!"

"Han affotograferer nærmest alle detaljer, men han har svært ved at fatte deres sammenhænge."

"Han kan blive helt panikslagen over lyden fra støvsugeren eller boremaskinen."

"Efter mange års indsats er hårvask ikke mere et problem, og brusebad er næsten heller ikke."

"Han overreagerer på andres uventede berøring og klager fx. over, at de slår eller skubber."

"Når han bliver urolig, taler han højt og overdøvende eller holder sig for ørerne."

"Han beroliger sig selv ved at sortere og lægger legetøj på rækker i stedet for at lege med det."

"Han kan fantaserer vildt overdrevet, ind i mellem om skræmmende ting."

"Han er meget let påvirkelig. Det tænker vi på hele tiden. Alligevel kan han nogen gange håndtere situationer vi ikke troede ville gå godt, og modsat bryde sammen helt uventet.'"

"Han er ind i mellem meget angst: Han fortæller at det hele bliver helt kaotisk inde i hovedet."

"Det værste er, når han bliver helt kaotisk af angst og grædende skriger: Bare jeg var død!"

"Han kan godt finde på at skrige at han hader mig, og kort efter siger han at han elsker mig over alt på jorden, og at jeg er den eneste i verden som forstår ham! Jeg har lært at lukke ørerne for når det er hans handicap som taler, og lytte når det er mit barn som taler."